patienthistorie

Læs om Millie Maries oplevelse af Kiropraktor Billund

millie maries historie

Jeg har været patient hos Lars Top Møller gennem flere år, hvor han med stor dygtighed gang på gang har hjulpet mig af med mine gener.

Senest har jeg haft et forløb, hvor Lars har behandlet mig for en diskusprolaps i nakken. Mine symptomer var noget atypiske, hvor det hovedsageligt var svær svimmelhed, som plagede mig. Min egen læge havde vanskeligt ved at få stillet den rette diagnose. Lars tilgengæld fik mig grundigt undersøgt, tog røntgen billede af min nakke og var overbevist om, at jeg havde fået en diskusprolaps.

En MR scanning af nakken bekræftigede mistanken. Herefter modtog jeg behandlinger med en kombinationen af manipulation og akupunktur. I forløbet oplevede jeg Lars som den eneste, der kunne/ville udtale sig om prognosen og behandlingsvarigheden.

Hans ord holdt fuldstændigt stik. Nu godt 4 måneder efter er jeg atter oven på. Takket været Lars’ meget kompetente behandling og enestående evner som kiropraktor, er det lykkes at blive rask.

Jeg har stor respekt for Lars Top Møllers virke som kiropraktor og kan på det varmeste anbefale ham som behandler. Han tager sig altid god tid til at snakke med sine patienter og er meget sikker i sin måde at diagnosticere på.

Millie Marie Schmidt